ESG rapport

Bæredygtighed

Hos Egholm er innovation drivkraften bag vores mission om at udvikle redskabsbærere, der sætter nye standarder for effektivitet, funktionalitet og bæredygtighed. Vi kombinerer avanceret teknologi med en dyb forståelse for brugernes behov for at skabe løsninger, der både leverer høj ydeevne og reducerer miljøpåvirkningen markant.

Bæredygtighed er ikke blot et mål – det er en integreret del af vores forretningsstrategi. Vi ser det som vores ansvar og forpligtelse at bidrage aktivt til den grønne omstilling og inspirere til nye, mere ansvarlige måder at producere, forbruge og samarbejde på. Vores redskabsbærere er udviklet med fokus på driftssikkerhed, alsidighed og lavt klimaaftryk – konkurrenceparametre, der styrker både kundernes resultater og samfundets grønne agenda.

Vi oplever stigende efterspørgsel fra kunder og samarbejdspartnere efter dokumentation af produkternes miljøpåvirkning. Derfor arbejder vi målrettet på at kunne levere gennemsigtige data og konkrete ESG-nøgletal – herunder produktbaserede klimaaftryk. I 2025 har vi igangsat en strategisk indsats, der styrker vores arbejde med miljø- og klimaansvar – med særlig fokus på at elektrificere vores redskabsbærere og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer. Lanceringen af vores første eldrevne redskabsbærer markerer et vigtigt skridt i denne retning.

Denne rapport giver et indblik i vores ESG-rejse og dokumenterer både vores ambitioner og de konkrete tiltag, vi gennemfører. Det er et udtryk for vores ønske om åbenhed, samarbejde og fælles ansvar i bestræbelserne på at skabe en mere bæredygtig fremtid.

LÆS EGHOLM ESG RAPPORT HER

 

ESG står for Environmental, Social og Governance – miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse. Hos Egholm betyder det, at vi driver forretning med fokus på bæredygtighed og ansvarlighed.