
Park Ranger 2150 redskabsbærer
Vedligehold dine parker og andre udendørsarealer året rundt
Hos Egholm går vi aldrig på kompromis, når det gælder fremtidssikret og fremsynet teknologi. Derfor introducerer vi Park Ranger med Stage V motor klar til brug i store og små europæiske byer i årene fremover. Stage V motoren er standard på alle Park Ranger 2150.
Park Ranger 2150 er det mest oplagte valg i den kompakte klasse med sit brede sortiment af redskaber og høje grad af fleksibilitet.



Fokus på ydeevne og komfort
Med opdateringen til Stage V motorer har vi fokuseret på at forbedre både maskinen ydeevne og operatørens brugeroplevelse. Den nye Perkins-motor på 26 HP er således mere energieffektiv, fordi den kører med cirka 600 omdrejninger pr minut mindre end den foregående Stage IIIB motor.
Det lavere omdrejningstal påvirker ikke ydelsen – tværtimod. Motoren udvikler mindre støj og færre vibrationer og giver bedre brændstoføkonomi. Vi har også optimeret maskinen med en ny hydrostat.
Alt dette skal sikre, at du får mest muligt ud af din maskine, og at du samtidig har både kraft og vejgreb til alle tænkelige opgaver året rundt. Med kompakte dimensioner og stor manøvredygtighed har du let adgang til snævre passager og steder i forbindelse med alle typer af grøn vedligeholdelse, vinteropgaver og fejeopgaver.
Med denne type fremsynet teknologi kan Egholm desuden leve op til alle de mest strikse udledningskrav for dieselmotorer.
Redskaber af høj kvalitet sikrer de bedste resultater hver eneste dag
Egholm går aldrig på kompromis med kvalitet. Alle redskaber er omhyggeligt designet til at levere optimal ydeevne på det specifikke område.
Vi har udviklet redskaber til Park Ranger 2150, så den kan løse en lang række udendørs vedligeholdelsesopgaver. Hvert eneste redskab er udviklet til at levere førsteklasses resultater, og vi går aldrig på kompromis med kvalitet, hastighed eller operatørens sikkerhed. Lige så snart du har brug for at skifte redskab, tager det mindre end fire minutter at gøre det - uden værktøj og tunge løft.

Optimer dit vedligeholdelsesbudget
Med Park Ranger 2150 har du kun brug for én maskine til alle dine forskellige udendørs vedligeholdelsesopgaver.
Dine direkte fordele
- Lav startinvestering
- Flere årlige arbejdstimer – hurtigt afkast på investeringen
- Mindre oplæring ved betjening af flere maskiner
- Mindre behov for opbevaringsplads
- Opfylder den europæiske Stage V emissionsnorm
Et komplet redskabsprogram
Redskaber til Park Ranger 2150: Feje-/sugeanlæg, Rotor-/multiklipper, Græsopsamler, Hækkeklipper, Ukrudtsbørste, Slagleklipper, Kantskærer, Miljørive, Løvsuger, Vipbar skovl, Tipvogn, Tiplad, Svingbar kost, Sneslynge, Sneplov, V-plov, Salt- og grusspreder.
Byg din egen maskine
Konfigurer og anmod om demo, tekniske informationer, info om leje eller et tilbud fra en forhandler.
Find en lokal forhandler
Egholm redskabsbærere sælges og serviceres gennem et bredt netværk af forhandlere og importører.
Tekniske specifikationer | Enhed | Basismaskine |
---|---|---|
Længde | mm | 2225 |
Bredde | mm | 1015 |
Højde med / uden kabine | mm | 1935 / 1210 |
Vægt med kabine / styrtbøjle (inkl. brændstof) 1 | kg | 670 / 560 |
Nyttelast med / uden kabine | kg | 630 / 740 |
Bruttovægt | kg | 1300 |
Vendediameter - udvendig | mm | 3000 |
Vendediameter - indvendig | mm | 1100 |
Max. kørehastighed | km/t | 16 |
Motormodel | Perkins diesel 403J-11 | |
EU norm | Stage V | |
Motoreffekt | hk/kW | 26 / 19 |
Brændstoftank | l | 20 |
Brændstofforbrug ved 2400 rpm (EN 15429-2) | l/t | 2,8 |
Brændstofforbrug ved 2800 rpm (EN 15429-2) | l/t | 3,6 |
4-hjulstræk | Standard |
1 Inkluderer: 75 kg operatør og 90% brændstofkapacitet.
Du finder et komplet overblik over maskiner og redskaber under: