Med Park Ranger 2150 bliver udearealerne holdt rene og pæne året rundt. Maskinen bliver brugt med seks forskellige redskaber: Miljørive, ukrudtsbørste, forkost, kantskærer, sneplov og salt- og grusspreder.
Kaj Beck Hansen, der har brugt mange timer bag rettet gennem årene, er begejstret for, hvor let det er at bruge maskinen og skifte mellem redskaberne.
”Man har et godt overblik fra styrehuset, redskaberne er lette at koble på, maskinen er nem at anvende og teknikken er brugervenlig. Man er også tæt på redskabet i arbejdssituationerne, og det giver en god fornemmelse af opgaven, der skal løses,” siger han.
De tre Park Rangers er blevet solgt til Christianskirken på baggrund af et tæt og langvarigt samarbejde med Egholm-partner Hans Holm Maskinforretning A/S.
”Vi er meget glade for det professionelle samarbejde, vi har med Christianskirken, som vi også hjælper med service. Her er de glade for, at vi kommer hurtigt forbi, så de ikke skal undvære deres maskine i flere dage ad gangen,” siger Frank Christensen, sælger hos Hans Holm Maskinforretning A/S.
LÆS OM PARK RANGER 2150